Honduras er lillebror i USA`s "baggård"
PDF Udskriv Email

Honduras er det land i Mellemamerika, hvor USA har haft størst militær, politisk og økonomisk indflydelse i det 20. århundrede. I dag huser landet stadig en stor USA-militærbase.

Der er 2936 kilometer fra Washington til Tegucigalpa, hovedstaden i Honduras.

Men ser man på forholdet mellem den store supermagt i nord og den lille nation i syd, så virker afstanden langt kortere.

Historien viser, at forretningsinteresser og militærstrategiske forbindelser og -alliancer i over 100 år har bundet USA og Honduras tæt sammen.

Konflikten mellem Honduras` konservative magtelite, som den 28. juli i år tog magten ved et militærkup, og størstedelen af befolkningen, kan forstås ved at se på historien.

- Vi plejer at sige, at vi altid har været kendt for to ting: For at være en militærbase, som fungerede som et afsæt for angrebene på den nicaraguanske revolution samt for træningen af dødspatruljerne i Guatemala og El Salvador (i 1980`erne, red.). Den anden ting er orkanen Mitch (som ramte Honduras i 1998, red.), siger Berta Caceres, formand for den indianske organisation COPINH, i et interview med internetmagasinet Upside Down World.

Militærbasen, som Caseres taler om, hedder Soto Cano. Den er den dag i dag en del af USA-militærets Southern Command og huser 550 amerikanske soldater. Den ligger kun 80 kilometer fra hovedstaden Tegucigalpa.

 

Kanoner og bananer

USA`s tilstedeværelse i Honduras kan dateres tilbage til omkring 1900, da USA`s regering første gang lod krigsskibenes kanoner tale for at beskytte vigtige forretningsinteresser og kvæle revolutionær aktivitet.

Det skete især på Honduras` nordlige kyst, hvor USA-ejede bananfirmaer udvidede deres forretning.

I dag er USA Honduras` langt vigtigste handelspartner. I 2007 samhandlede de to lande for over syv milliarder dollars.

Den første egentlige militæraftale mellem de to lande blev underskrevet i 1954, og med denne startede USA`s træning af og støtte til det honduranske militær.

Læser man om forholdet til Honduras i USA`s Kongres` bibliotek forstår man, hvilken betydning USA har haft på det lille land.

'I det tyvende århunderede har USA haft mere indflydelse på Honduras end nogen anden nation. Og det har gjort, at nogle analytikere vurderer, at USA har været en primær kilde til politisk magt i Honduras'.

 

Et brohoved mod 'kommunismen'

Men det var under USA`s præsident Ronald Reagan i de tidlige 1980`ere, at Honduras for alvor fik status som et regulært brohoved for USA`s kamp mod den spirende 'kommunisme' i Mellemamerika.

Det betød, at den militære støtte og USA`s egentlige militære tilstedeværelse i Honduras tog til.

I samarbejde med den konservative regering i Tegucigalpa iværksatte USA`s regering angreb mod den 'røde trussel' i nabolandene i Nicaragua og El Salvador.

Truslen var sandinisterne i FSLN (Frente Sandinista de Liberacin Nacional), som kæmpede mod de USA-finansierede kontraer, der prøvede at smadre Nicaraguas sandinist-regeringen.

Også militærets kamp mod den socialistiske befrielsesbevægelse FMLN (Frente Farabundo Mart’ de Liberacin Nacional) i El Salvador støttede USA direkte fra Honduras.

Det var også i slutningen af 1980`erne, at Honduras militær, og især luftvåbnet, voksede sig til Mellemamerikas stærkeste. Det skete blandt andet ved, at USA solgte landet avancerede F-5 jægerfly, fremgår det af U.S. Library of Congress.

 

Truslen fra Alba

Der er en historisk rød tråd fra det militærkup, som fandt sted i Honduras den 28. juni i år, og USA`s aktive kamp mod befrielsesbevægelserne i Mellemamerika i 1980`erne.

Det er en fortsættelse af den samme imperialistiske strategi, der har som mål at kvæle politiske kræfter, der udfordrer USA`s dominans i regionen, mener Bolivias præsident. Ifølge præsident Evo Morales er der en direkte forbindelse mellem militærkuppet i juni og den succes, som ALBA-samarbejdet oplever og som Honduras er en del af.

- Militærkuppet er også et angreb mod ALBA, som bliver støttet stærkt af Bolivia, siger Evo Morales ifølge det venezuelanske nyhedsbureau ABN.

Udover Bolivia tæller den alternative og solidariske samarbejdsorganisation Cuba, Dominica, Ecuador, Nicaragua, Venezuela, Antigua og Barbuda, Saint Vincent og Grenadinerne og altså Honduras.

Evo Morales mener, at ALBA-blokken er kommet til verden for at 'ødelægge den koloniale dominans og dens økonomiske modeller og programmer'.

Det vil blandt andet sige USA`s frihandelstraktater i regionen. I 2004 underskrev Honduras den Centralamerikanske Frihandelsaftale (CAFTA ) med blandt andre USA. Og i 2006 trådte aftalen i kraft.

Morales` synspunkter bakkes op af indianerlederen Berta Caceres fra Honduras.

- Jeg mener, at vi må være klar over, at dette kup er starten på en strategi, der bygger på direkte aggression - og aggression støttet af USA - mod ALBA`s integrationsproces. Det honduranske folk kæmpede virkelig for ALBA, siger Caceres i et interview med internetmagasinet Upside Down World.

Evo Morales tager tråden op og beskylder direkte USA`s militær under Southern Command for at være med til at planlægge kuppet.

Som for 100 år siden er det stadigvæk USA`s officielle politik at beskytte sine handelsinteresser og sørge for, at der er et godt 'klima' for investeringer i Honduras.

Mere end 150 firmaer opererer i Honduras, og omkring 15.000 amerikanere bor fast i landet.

 

Dagbladet Arbejderen, 10. oktober 2009