Erasto Reyes kæmper for at ændre sit land
PDF Udskriv Email

36-årige Erasto Reyes har været aktiv i Honduras` fagbevægelse siden 1988. Kampen mod kuppet handler også om at skabe et helt nyt samfund, fortæller han

Truslerne er der. Og frygten er der.

Erasto Reyes` stemme mindskes i styrke og han kigger et øjeblik ned i bordet før han atter ser op og fortsætter.

- Vi er mænd og kvinder, som har en stærk tro på, at det er muligt at skabe et andet samfund. Det hjælper os med at kæmpe kampen - koste hvad det vil. En gang imellem oplever vi frygt, og det er normalt.

Det fortæller 36-årige Erasto Reyes fra Den Nationale Modstandsfront mod Statskuppet i Honduras til Arbejderen. Kuppet blev gennemført af militæret den 28. juni og afsatte den folkevalgte præsident Manuel Zelaya.

Erasto Reyes er advokat og arbejder for flere fagforeninger. Han er også en af lederne i Modstandsfronten mod Kuppet. Han har netop været i Europa for at fortælle politikere, fagforeninger, græsrodsorganisationer og journalister om situationen i sit hjemland Honduras.

Arbejderen møder Erasto Reyes en råkold eftermiddag i 3F`s kontor for Solidaritet og Udviklingsbistand i Vester Voldgade i hjertet af København.

Den frygt Erasto Reyes fortæller om, er reel. Det er livsfarligt at organisere sig fagligt i Honduras. Og det er livsfarligt at demonstrere mod kupregeringen. Flere af Reyes kollegaer er blevet myrdet i de sidste tre og en halv måneder, fordi de er gået forrest i kampen for at genindføre demokratiet.

- Undertrykkelsen af modstanderne af kuppet har indtil videre kostet 20 mennesker livet. Ud af dem er 12 aktivister i forskellige dele af fagbevægelsen, Derudover er omkring 500 blevet sårede og 3000 er blevet anholdt, fortæller Reyes med en alvorlig mine.

Der kommer stadigvæk forskellige oplysninger om tabstal. Menneskerettighedsgruppen Komiteen for Forsvaret af Menneskerettighederne i Honduras (CODEH) har eksempelvis tidligere rapporteret om 101 dræbte.

 

Hverdagen for manden på gulvet

På trods af nogen social fremgang under den nu afsatte præsident Manuel Zelaya, så maler Erasto Reyes ikke et særligt positivt billede af livet for den 'almindelige' honduraner.

- 38 procent lever for én euro om dagen, og 40 procent af befolkningen er analfabeter. Dertil kommer, at 25 procent af de unge hverken studerer eller har et arbejde, og der er meget vold i samfundet. Det er et resultat af en udviklingsmodel, som går mod folkets vilje, slår Reyes fast.

Ifølge FN`s internationale organisation for landbrugsudvikling, IFAD, er Honduras det andet fattigste land på den vestlige halvkugle - kun overgået af Haiti.

 

Zelayas 'venstredrejning'

Selvom præsident Zelaya er fra det konservative Det Liberale Parti (det samme parti som kuppræsidenten Roberto Micheletti, red.), så har han gennemført en række politiske tiltag til fordel for arbejderne og den fattige del af befolkningen. Og fattigdommen er udbredt i Honduras.

- 80 procent af befolkningen er fattige, og lønnen er virkelig lav. Arbejdernes situation er meget vanskelig, siger Erasto Reyes.

Under Zelaya er mindstelønnen blevet hævet fra omkring 940 kroner til 1500 kroner om måneden. Derudover har Zelaya-regeringen arbejdet for blandt andet at give jord til jordløse bønder og for at skaffe bedre adgang til prævention - på trods af stærk modstand fra den katolske kirke, hvis ledelse støtter kupmagerne.

Zelaya-regeringens imødekommenhed overfor disse folkelige krav er en væsentlig grund til, at kupmagerne tog magten den 28. juni, mener Erasto Reyes.

Det samme mener den nu afsatte indenrigsminister i Zelaya-regeringen.

- Det indtryk, som den traditionelle politiske klasse og de mest konservative forretningsledere i landet stod med var, at Zelaya havde taget et farligt sving til venstre, og derfor mente de, at deres interesser var på spil. Vi undervurderede den honduranske politiske klasses konservatisme og det militære lederskab, siger V’ctor Mesa ifølge The New York Times.

Kupregeringen har angrebet Zelaya ved at påstå, at han er i 'ledtog med Hugo Chávez' (Venezuelas socialistiske præsident, red.).

- Kuppet har intet at gøre med Hugo Chávez, slår Erasto Reyes fast og understreger sin pointe ved at banke hånden fladt i bordet.

 

ALBA er en trussel

Reyes er derimod ikke i tvivl om, at Honduras` medlemskab af den alternative og solidariske samarbejdsblok, ALBA, hvor blandt andre også Venezuela, Cuba, Nicaragua, Bolivia og Ecuador er med, har været en reel grund til, at kupregeringen og militæret har sat demokratiet ud af spil.

De konservative politikere og store dele af erhvervslivet er imod ALBA-samarbejdet, som står i modsætning til den frihandel, som er så udbredt i regionen.

- ALBA har gjort det muligt at få opfyldt nogle behov. Blandt andet har 8000 mennesker fået gratis øjenoperationer. Og lige nu studerer 800 unge honduranere for at blive læger og ingenginører. 750 i Cuba og 50 i Venezuela, siger Reyes begejstret.

- I kampen for et mere lige samfund, for et samfund uden fattigdom og analfabetisme, hvor børnene ikke skal sidde på gulvet i skolen, hvor kvinder ikke skal ligge ude på hospitalsgangene og føde, hvor børn ikke bliver udnyttet i for eksempel sukkerindustrien, og hvor man ikke skal frygte for sit liv, hvis man organiserer sig fagligt - der står vi sammen med eksempelvis Venezuela. Selvom hverken Chávez, Obama eller andre skal diktere os noget, siger Erasto Reyes med et glimt i øjet.

Trods den politiske krise i hans hjemland, så er Erasto Reyes fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.

- Vores folk er opsatte på at kæmpe. Og vi er overbeviste om, at vi nok skal sejre.

 

Dagbladet Arbejderen, den 28. oktober 2009