Optrappet repression i Honduras
PDF Udskriv Email

Efter søndagens statskup i Honduras, hvor præsidenten Manuel Zelaya brutalt blev bortført og fløjet til Costa Rica, organiseret af militæret og det store flertal i parlamentet blev konfrontationen dagen efter optrappet.

Af Preben Høeg Rasmussen, Nicaragua, mandag aften den 29. Juni 2009.

Tusinder af modstandere mod statskuppet samledes i mandags i gaderne i hovedstaden især omkring præsidentpaladset med krav om genindsættelse af den demokratisk valgte præsident. Militærregeringen reaktionerede med at sende tanks og titusinder af soldater og politifolk på gaderne, hvor de konstant rykkede frem mod demonstranterne. Mens helikoptere fløj hen over demonstranterne skød hæren gang på gang med tåregas ind i mængden, som også blev overdænget med vand farvet rødt af kemikalier for at ”mærke” de fredeligt demonstrerende. Der reporteres om mange anholdelse, sårede og mindt én død.

 

Fagforeninger, bondeorganisationer, sociale bevægelser og studenterorganisationer dannede søndag Frente de Resistencia Popular, Den folkelige modstandsfront, som opfordrede til generalstrejke om mandagen. Titusinder, herunder mange lærere, deltog i manifestionerne og sikkert endnu flere forblev i deres huse af frygt. Der foreligger ingen tal for antallet af deltagere. Samtlige nationale og lokale medier censures konsekvent af kupmagerne. Udelukkende via telefoner, internet og internationale tv-stationer kan befolkningen få information om hvad der foregår, hvor Telesur har manifesteret sig og sender non-stop om kuppet, på trods af trusler og chikaner fra kupmagerne.