Statskup i Honduras
PDF Udskriv Email

Søndag morgen den 28. Juni 2009 kl. 5.30 blev præsidentboligen stormet af 250 elitetropper fra hæren, som skød porte og døre i stykker og brutalt trængte ind i bygningen for at kidnappe præsident Manuel Zelaya. Vagtkorpset kæmpede, men blev overmandet. Personale og familiemedlemer blev slået, mens præsidenten under trusler om at han og hans familie ville blive dræbt, blev bortført og fløjet ud af landet.

Af Preben Høeg Rasmussen (Nicaragua, søndag den 28.6. 2009 kl. 24, lokal tid)

Zelaya blev overfaldet i sit soveværelse med sin mobiltelefon i hånden. ”Hvis du ikke smider telefonen skyder vi dig!” skreg de visirklædte kampsoldater. Jeg blev med bajonetter brutalt tvunget til en flybase, fortalte Manuel Zelaya senere til Telesur. Det er et mirakel jeg er i live. Der er tale om et statskup, hvor jeg er blevet svigtet af hærens ledelse. Jeg opfordrer alle demokrater, jeg opfordrer USA til at afvise kupmagerne. Jeg er Honduras præsident og jeg ønsker at vende tilbage til mit land, udtalte han.

Præsidenten blev efterladt stadig i pyjamas på en landingsbane i Costa Rica, hvor han blev fundet af de lokale myndigheder, som ikke var blevet adviseret på forhånd.

 

Koordineret militærkup

Samtidig med kuppet blev el-forsyningen og telefon systemet fra morgenstunden afbrudt i hele landet. Tv- og radio stationer blev besat af hæren og resten udsendte soup-operaer i stribevis. Alle stationerne har nu soldater i redaktørstolen, som bestemmer hvad der udsendes. Befolkningen blev ikke via landets medier informeret om kuppet. Hærens tropper rykkede med tanks ud i gaderne og offentlige bygninger blev besat.

I løbet af dagen strømmede demonstanter ud i gaderne. Der var tilfælde af skydninger hen over hovedet på folk samt brug af tåregas. Om aftenen blev der indført udgangsforbud foreløbig i tre aftener og nætter.

Ambassadørerne fra Cuba, Venezuela og Nicaraga i Honduras blev samtidig om morgenen tilfangetaget og led fysisk overlast inden de blev løsladt.

Udenrigsministeren, Patricia Rodas, som 48 timer forinden var vendt tilbage fra et Alba-møde i Venezuela blev tilfangetaget og ført til en kaserne. Hendes skæbne var hele dagen uvis. Kort før midnat blev hun af Mexicos ambassade i Honduras sendt i fly til Mexico. Samtidig er borgmesteren i San Pedro Sula, landets næststørste by og industrielle centrum, blevet bortført.

Honduras lukkede for indrejse fra Nicaragua og flyafgange blev aflyst.

 

Marionet præsident

Søndag eftermiddag samledes flertallet af parlamentet for at udpege en ny præsident, idet man fremlagde et brev dateret den 25. Juni – tre dage inden kuppet - hvor Zelaya angiveligt oplyser, at han træder tilbage som præsident. Brevet er falsk, oplyser Zelaya, som energisk afviser, at han ønsker at træde tilbage inden udløbet af hans periode i januar 2010.

Der blev åbnet for strømmen igen om eftermiddagen og befolkningen i Honduras og hele Latinamerika blev i direkte tv-udsendelser vidner til, at parlamentsformanden, Roberto Micheletti, blev taget i ed som ny præsident. Han tilhører partiet de liberale, samme parti som Zelaya, og har tidligere forgæves stillet op til præsidentvalg. Landet har p.t. ingen vicepræsident, da denne vil lancere sig ved det kommende præsidentvalg, som holdes den 23. November 2009. Kup-præsidenten oplyste, at det var en lykkelig dag for landet, at han blot forsvarede konstitutionen og han hyldede begrejstret de væbnede styrker som landets helte.

 

International fordømmelse

Statskuppet udløste massiv fordømmelse verden over. Organisationen af Amerikanske Stater, Mexico, Argentina, Brasilien, Chile, Rio-gruppen, Merco-Sur, EU, FN, hele Centralamerika og mange andre lande gjorde klart at de tog afstand fra kuppet.

USA havde en noget mere fodslæbende holdning. Om formiddagen udsendte Barrack Obama en erklæring, hvor han udtrykte ”bekymring for situationen”. Hillary Clinton strammede holdningen lidt nogle timer senere, men først om eftermiddagen udtalte USAs ambassadør i Honduras, at man udelukkende anerkendte Manuel Zelaya som præsident. Fidel Castro fra Cuba skrev herefter at kupmagerne ikke kunne trække vejret uden støtte fra USA. Fidel havde tre dage inden kuppet offentligt advaret Zelaya.

Organisationer, som Alliance for Global Justice fra USA, mener ikke at statskup i et så USA-afhængigt land kan forekomme uden støtte fra netop USA.

Allerede samme aften mødtes præsidenterne i Alba-sambejdet til et hastemøde i Nicaragua. Chavez, Correa, Ortega, Cubas udenrigsminister tog imod Manuel Zelaya i lufthavnen, da han ankom fra Costa Rica til Managua. Kupmagerne blev opfordret til at overgive sig. Militær indgriben blev afvist. Vi er samlet her netop for at forsvare ethvert lands suverænitet, sagde Hugo Chavez.

Mandag mødtes det Central-Amerikanske Integrations Samarbejde, ligeledes i Nicaragua. Desuden mødtes Rio-Gruppen. Tirsdag samles OEA, Organisationen af Amerikanske Stater.

 

Oligarkiets tålmodighed

At kuppet fandt sted i søndags var ikke nogen tilfældighed. Netop den dag skulle der afholdes en ”folkelig konsultation” om den ”fjerde stemme-urne”. Zelaya har foreslået, at der i forbindelse med valgene til præsident, parlament og kommuner den 23. November opstilledes ”en fjerde urne”, hvor befolkningen kunne tage stilling til hvorvidt der skal indkaldes til en forsamling, som kan revidere grundloven. Ifølge Zelaya er grundloven fra 1982, inspireret af Reagan, Thatcher og Milton, forældet og giver ikke rum for folkelig deltagelse.

Honduras var fra 1957 til 1982 styret af militærdiktaturer, som havde godkendt grundloven fra 1982. Der var fortsat tale om et stærkt højreorienteret regime med utallige drab på venstreorienterede. Honduras blev i 1980’erne brugt som base af de nicaraguanske Contraer i krigen mod Sandinisterne. USA har fortsat en militærbase i landet med soldater, fly og helikoptere.

Zelayas tiltag og hele hans venstre-drejning udløste et sandt raseri fra oppositionen og det politiske klima skærpedes markant, da hærens general, Romeo Vàsques Velasques, den 23.6.09 nægtede at distribuere stemmesedlerne, som var trykt i Venezuela, med henvisning til at afstemningen ifølge højesteret var ulovlig. Zelaya bekendtgjorde straks at generalen ville blive afsat. Sammen med nogle tusinde tilhængere trængte de ind på flybasen, hvor kasserne befandt sig og stemmesedlerne blev distribueret.

 

De to partier

Der er fem partier i parlamentet i Honduras, men kun to partier har skiftevis siddet på magten siden militærdiktaturernes tid. Begge er markant højreorienterede partier, som har været ekstremt loyale overfor USA. Hvis der er noget enkelt land som har skabt betegnelsen ”Bananrepublik”, så er det Honduras. Der er kun fem venstreorienterede delegerede.

Det Nationale Parti har sin basis i militæret. Åbenlyst. De fører en lov og orden politik, går til valg på indførelse af dødsstraf, flere udgifter til militæret osv. Men krisen i Honduras skyldes ikke kun en aktuel politisk og social kamp. Den er i høj grad en økonomisk kamp også. Militæret har siden afslutningen af de åbenlyse militærdiktaturers tid systematisk søgt at forme en ny base, en økonomisk base. De har opbygget et omfattende net af virksomheder, entreprenørfirmaer, godser, butikker, ejendomme mv. over hele landet, som har givet dem en økonomisk basis. Partiet mistede præsidentposten, og dermed en masse statsordrer, i 2005, da Manuel Zelaya fra Det Liberale Parti vandt regeringsmagten.

Det Liberale Parti har sin base i erhvervslivet, som har set sin base truet af militæret i de sidste 20 år. Partiet er mere internationalt orienteret, dvs. orienteret mod Nord og ivrig tilhænger af Frihandelsaftaler med USA, EU o.lign.

I Honduras vælges præsidenten ved direkte valg for fire år og kan ikke genvælges. Parlamentet har ingen som helst bemyndigelse til at afsætte eller vælge præsidenter.

 

Overraskelsernes mand

Manuel Zelaya valgt for Det Liberale Parti tiltrådte som præsident i januar 2006. Han har siden overrasket både venner og fjender. Han er en kapitalistisk kvægfarmer og optræder gerne med stor cowboyhat. Under hans besøg i Cuba i år fik Fidel Castro lov til at prøve hatten. Zelaya mistede hatten i søndags.

I lyntempo har han etableret diplomatiske forbindelser med Cuba, tilnærmet sig Sandinisternes Nicaragua, Chavez Venezuela, søgt optagelse i PetroCaribe og sågar i Alba. Han tre-doblede landets minimumsløn. Alt i alt mere end borgerskabet kunne klare og oppositionen i begge partier fandt sammen imod Zelaya. Hvad skulle Alba i Honduras, og hvad skulle Hugo Chavez og hans oliepenge blande sig for?? hed det sig.

De kommende dage vil afgøre landets fremtid. Kan fagforeningerne, de folkelige og sociale bevægelser, uvant med at støtte en liberal præsident, tvinge hæren på retræte? Kan det udenlandske pres tvinge kupmagerne til at gå af?

Mandag har fagforeningerne varslet landsdækkende strejke. Skolelærerne har varslet strejke indtil Manuel Zelaya er genindsat som præsident i Honduras.