Tre år efter kuppet: Flere mord og flere kup
PDF Udskriv Email

Arven efter militærkuppet i Honduras for tre år siden er flere politiske mord og flere højreorienterede kupforsøg og kup på kontinentet – senest i Paraguay.

Den 28. juni var det præcis tre år siden, at den daværende demokratisk valgte præsident Manuel Zelaya blev kuppet af højreorienterede politikere med hjælp fra hæren i Honduras og med støtte fra Washington.

Sidste uge blev Carlos Jese Portillo Yanes, som er medlem af modstandsfronten FNRP og det politiske parti LIBRE, myrdet i Honduras.

 

Dette politiske mord er blot et ud af mange på aktivister, fagforeningsfolk, journalister, bondeaktivister, homoaktivister eller medlemmer af den oprindelige befolkning, som har det til fælles, at de er aktive modstandere af den kupregering, der er ved magten.

Mordene og truslerne er et direkte resultat af USA’s støtte til folkene bag kuppet. Det mener Mark Weisbrot, der er leder af analyseinstituttet Center for Økonomisk og Politisk Forskning (CEPR) i USA.

– Hvis USA havde krævet, at Honduras’ demokratiske regering blev genindsat – i stedet for i Organisationen af Amerikanske Stater og andre fora at underminere dette mål, så havde udfaldet set meget anderledes ud. I stedet fortsætter USA med at øge sin økonomiske støtte til Honduras’ notorisk korrupte sikkerhedsstyrker på trods af protester fra mange medlemmer i kongressen, siger Mark Weisbrot.

84 medlemmer af USA’s kongres sendte i sidste uge et brev til udenrigsminister Hillary Clinton, hvor de opfordrer hende til at reagere på de mange mord på aktivister i Honduras.

I marts sendte 94 kongresmedlemmer et lignende brev til Clinton, hvor de bad hende om, at »suspendere USA’s støtte til det honduranske militær og politi, i lyset af de troværdige anklager om udbredte og alvorlige brud på menneskerettighederne, med forbindelse til sikkerhedsstyrkerne«.

Ifølge CEPR har USA’s støtte til kupregeringen i Honduras også haft negativ betydning i flere andre lande.

– Vi kan se, at USA reagerer på en lignende måde i forhold til den udemokratiske fjernelse af præsident Fernando Lugo i Paraguay. Hvis USA fortalte kupregimet i Paraguay, at man ikke vil støtte det, så ville Paraguay blive isoleret og være nødt til at respektere sin egen forfatning, siger Mark Weisbrot.

Weisbrot bemærker, at med tilfældene i Honduras og Paraguay nægter USA officielt at kalde det for et »kup«, mens WikilLeaks dokumenter afslører, at USA i deres interne kommunikation kalder det for netop et kup.

I september 2010 forsøgte politifolk at kuppe Ecuadors præsident Correa – dog uden held. Og for blot en uge siden var der tilløb til kupforsøg i Bolivia.

 

Dagbladet Arbejderen, den 5. Juli 2012