Info om Honduras
PDF Udskriv Email

Landet er for 80% vedkommende dækket af bjerge og regnskov. Det meste af befolkningen og de økonomiske aktiviteter er derfor samlet ved kysten ud til Caribien og i det sydlige højland nær grænsen til El Salvador. I det lavereliggende område ud mod Caribien findes Mellemamerikas mest udstrakte bananplantager. I syd dyrkes kaffe, tobak og majs. Skovningen, den fejlagtige anvendelse af jorden og ukontrolleret udvikling bidrager til forringelsen af jordområderne.

Folket:

Flertallet af honduranerne er etnisk en blanding mellem mayaer og europæere. 10% af befolkningen er indianere og 2% har afrikansk oprindelse. «Garifuna'erne» er en blanding mellem bortrømte slaver og den oprindelige befolkning. De lever i kystområdet ud mod Caribien og på øerne, hvor de har bevaret deres oprindelige kultur.

Religion: Katolikker (85%), protestanter (10%)

Sprog: Spansk (officielt), garifuna, flere indianske sprog som lenca og miskito.

Politiske partier: Alianza Liberal Popular (Den folkelige liberale Alliance, ALIPO), der er socialdemokratisk orienteret. Partido Nacional (Nationalpartiet, PN), konservativt orienteret. Partido Liberal (Liberale Parti, PL). Movimiento Nacional Rodista (Nationale Rodist Bevægelse, MNR), eks-præsident Suazo Córdovas parti. Movimiento Democrático Revolucionario (Demokratisk Revolutionære Bevægelse, MDR). Partido de Innovación y Unidad (Partiet for Fornyelse og Enhed, PINU). Partido Demócrata Cristiano (Kristelige Demokrater, PDC). Partido de Acción Socialista de Honduras (Honduras' Socialistiske Aktionsparti, PASOH). Partido Comunista Marxista-Leninista (Kommunistpartiet - Marxister-Leninister, PCML). Guerillaen er samlet i Dirección Nacional Unificada (Forenede Nationale Ledelse, DNU) bestående af Fuerzas Populares Revolucionarias (Revolutionære folkekræfter, FPR), Frente Morazanista para la Liberación de Honduras (Honduras' Morazanistiske Befrielsesfront, FMLH), Movimiento Popular de Liberación Cinchonero (Cinchoneros' Folkelige Befrielsesbevægelse, MPLC), Movimiento de Unidad Revolucionaria (Revolutionære Enhedsbevægelse, MUR), Partido Comunista de Honduras (Honduras' Kommunistparti, PCH), Partido Revolucionario de los Trabajadores Centroamericanos de Honduras (Revolutionære Mellemamerikanske Arbejderparti i Honduras, PRTCH).

Sociale organisationer: Confederación de Trabajadores de Honduras (CTH), er Honduras' landsorganisation stiftet i 1964 og tilsluttet den latinamerikanske arbejdersammenslutning ORIT. Endvidere findes den social-kristelige landsorganisation Central General de Trabajadores (CGT), Federación Unitaria de Trabajadores (FUT), Federación de Sindicatos de Trabajadores de Honduras (FESITRAH) og Federación Independiente de Trabajadores (FIT). Bønderne er organiseret i Frente de Unidad Nacional de Campesinos de Honduras (FUNACAMPH) samt Consejo Coordinador de Organizaciones Campesinas de Honduras (COCOH). Comité de Apoyo de Indígenas de Honduras (Støttekomiteen for Honduras' oprindelige Befolkning). Comité para la Defensa de los Derechos Humanos (CODEH) er landets menneskerettighedsorganisation. Comité de Familiares de Detenidos-Desaparecidos en Honduras (COFADEH) er organisationen af familiemedlemmer til arresterede og forsvundne i landet. Federación de Estudiantes Universitarios de Honduras (FEUH) er Honduras Studenterorganisation.

Officielt navn: República de Honduras.

Administrativ inddeling: 18 departementer

Hovedstad: Tegucigalpa, 919.000 indb. (1999).

Andre vigtige byer: San Pedro Sula, 616.500 indb.; La Ceiba, 108.900 indb.; El Progreso, 106.500 indb.; Choluteca 93.100 indb. (2000).

Regering: Parlamentet har ét kammer - Nationalkongressen - med 128 pladser.

Nationaldag: 15. september (Uafhængighedsdagen, 1821)

 

Efter Leksikon for det 21. århundrede