Landefakta Honduras
PDF Udskriv Email

GEOGRAFI

Hovedstad Tegucigalpa (1.150.000 indb.)

Areal 112.090 km2 (Danmark 43.000 km2)

Indbyggertal 7,2 mio. (2007)

Befolkning 90% mestiz; 7% indiansk; 2% afrikansk afstamning; 1% europæisk afstamning

Sprog Spansk (officielt), indianske sprog 7%

Religion Katolikker 97% , protestanter 3%


 

ØKONOMI

BNI pr. capita USD 1.200 (2006)

Vækst i BNP pr. capita 2,4% (2005)

Valuta Lempira (HNL)


 

REGERING

Statsoverhoved Præsident Manuel Zelaya Rosales (siden 27. januar 2006)

Regeringsleder Præsident Manuel Zelaya Rosales (Det liberale parti)

Udenrigsminister Ángel Edmundo Orellana Mercado

Finansminister Rebeca Patricia Santos


 

Indenrigspolitisk situation, herunder menneskerettighedssituationen:

Ved et tæt valg i november 2005 vandt kandidaten fra det Liberale Parti, Manuel Zelaya Rosales præsidentembedet. Det Liberale Parti har med sine 62 mandater ud af 128 ikke absolut flertal i parlamentet og er nu afhængig af aftaler med oppositionspartierne for at kunne gennemføre sine politikker. Zelayas valgløfter inkluderede fokus på kampen mod korruption og kriminalitet, som er emner med stor betydning for befolkningen. Løftet om øget fokus på kampen mod korruption er blevet fulgt op af en lov om gennemsigtighed, en instans til overvågning af den centrale regering samt promovering af decentralisering. Med hensyn til den voldelige kriminalitet, som er vokset i de seneste år, har regeringen søgt en mere social tilgang end tidligere regeringer, som inkluderer bekæmpelse af fattigdom og arbejdsløshed samt rehabiliteringstiltag. Resultaterne er imidlertid begrænsede, og regeringen har nu søgt at udvide og styrke politiet. De høje forventninger til regeringen samt regeringens svage position i parlamentet stiller Zelaya overfor en svær opgave også set i lyset af den høje korruption, kriminalitet, fattigdom og arbejdsløshed. Honduras er et af de fattigste lande på kontinentet og har en ekstraordinær ulig indkomstfordeling.

Oliepriserne har negative konsekvenser for leveomkostningerne i Honduras og Zelayas løfte om en reduktion via betydelige subsidier er stadig svære at holde på grund af de stigende internationale priser samt regeringens finansielle begrænsninger. I forsøget på at få bedre adgang til olie har Zelaya søgt at forbedre relationen til den Venezuelanske præsident Hugo Chávez, hvilket har skabt interne stridigheder i det Liberale Parti og ledt til en større debat om Honduras udenrigspolitik. Mange frygter at kontakten med Chávez kan skade Honduras’ tætte forhold til USA. USA er Honduras’ største handelspartner og yder også betydelig finansiel støtte til Honduras. Yderligere kommer hovedparten af pengehjemsendelser fra Honduranere udenfor landet fra USA.

Vedrørende menneskerettighedssituationen er der i forbindelse med den tidligere præsident Maduros kamp mod kriminaliteten blevet skabt voksende mistanke om, at militæret igen har fået større magt. Beskyldninger fra FN og menneskerettighedsorganisationer om at politiet skulle have henrettet bandemedlemmer har regeringen lovet vil blive undersøgt. Særlige problemer knytter sig til omfattende vold og kriminalitet blandt organiserede bander (maras) og et utilstrækkeligt fængselsvæsen, hvor det ofte kommer til interne opgør med dødelige udfald. Regeringens reformplan for politiet er blevet afvist af menneskerettighedsorganisationer som frygter, at det forslåede øgede samarbejde mellem politi og militær vil lede til en militarisering af politiet.

Zelaya-regeringen har prioriteret genforhandlingen af det 3 årige IMF Poverty Reduction and Growth Facility (PGRF) program som den tidligere regering påbegyndte og som udløb i 2007 højt, da denne aftale har stor økonomisk betydning for mulighederne for at opfylde sine valgløfter.

 

Økonomisk situation:

Honduras’ økonomi er en af de mindst udviklede i Mellemamerika. Udover de traditionelle eksportvarer, kaffe og bananer, har Honduras dog i løbet af de sidste 15 år diversificeret sin eksportproduktion, som bl.a. omfatter rejer, meloner og tekstiler. Også turismen er stigende, og regeringen ønsker at gøre denne industri til en af hovedsektorerne i den honduranske økonomi. Honduras blev i 1998 hårdt ramt af orkanen Mitch. Et omfattende genopbygningsprogram (ca. USD 5 mia.) blev sat i gang, og ved slutningen af 1999 var de fleste hospitaler og skoler blevet genåbnet, og en del af vejnettet genopbygget. Væksten i BNP lå på gennemsnitligt 4 pct. i 1995-98, men faldt til -2 pct. i 1999 pga. Mitch. I 2007 oplevede Honduras en vækst på over 6 procent. Denne var i væsentlig grad drevet eksport til USA af stigende overførsler fra borgere bosat i udlandet. Den årlige befolkningstilvækst har været faldende, og ventes i 2008 at blive på 2,0 pct. Inflationen har stabiliseret sig omkring 7.5 pct.

Disse præstationer kvalificerede Honduras til gældslettelse via Verdensbankens HIPC (Highly Indebted Poor Countries) – gældslettelsesinitiativ i 2005. Danmark har i denne sammenhæng eftergivet den honduranske gæld. I december 2005 vedtog IMF yderligere at eftergive al Honduras’ gæld fra før 1. januar 2005, hvilket svarer til et beløb på USD 141 mio. så det samlede beløb når op på USD 154 mio. I juni 2006, før IMFs gældseftergivelse, udgjorde den offentlige udlandsgæld USD 4,4 mia.

 

Udenrigspolitisk situation, herunder samhandelen:

Honduras har fortsat et tæt samarbejde med USA, med hvem man i lighed med de øvrige centralamerikanske lande har en frihandelsaftale (CAFTA). Denne aftale har bidraget til den øgede vækst i 2007. Honduras er medlem af WTO og af det mellemamerikanske integrationssamarbejde SICA. Landet er ligeledes medlem af MCCA, det Centralamerikanske fællesmarked og har en frihandelsaftale med Guatemala, El Salvador og Nicaragua. Disse 4 lande har også underskrevet en aftale med den Dominikanske republik og er ved at forhandle aftaler med Chile og Canada. Honduras, El Salvador og Guatemala har yderligere en frihandelsaftale med Mexico.

I foråret 2006 besluttede EU og Mellemamerika (Honduras, Nicaragua, El Salvador, Guatemala) at indlede forhandlinger om en Associeringsaftale. Aftalen vedrører også etableringen af et frihandelsområde. Forhandlingerne forløber endnu, men der er udsigt til en aftale ultimo 2008 eller i første halvdel af 2009.

Honduras’ største handelspartner er som nævnt USA. Danmark eksporterede i 2007 for godt DKK 30 mio. til Honduras (hovedsagelig Mælkeprodukter, elektronik og maskiner) og importerede for godt DKK 24 mio. (hovedsagelig kaffe, snedker- og tømmerarbejde og tobaksprodukter).

Forholdet til nabolandet Nicaragua har været anspændt de seneste år pga. territoriale farvandsstridigheder, men er nu forbedret. Medvirkende til en forbedring af forholdet til Nicaragua var det Nicaraguanske parlaments enstemmige vedtagelse af suspenderingen af en midlertidig skat på import fra Honduras på 35%, og en afgørelse fra Den internationale domstol i Haag vedrørende en grænsedragningsstrid i Det caribiske hav.

Honduras har også fra tid til anden konflikter med El Salvador over grænsestrækningen i La Paz provinsen.

 

Udviklingssamarbejde med Danmark:

Danmark yder støtte til Honduras gennem det regionale miljø- og menneskerettighedsprogram. Der har været voksende interesse blandt danske NGO'er for at arbejde i Honduras, bl.a. som følge af Mitch.

 

Redigeret 19. november 2009